{"id":164,"date":"2023-12-01T20:34:45","date_gmt":"2023-12-01T20:34:45","guid":{"rendered":"https:\/\/schriver.dk\/wordpress\/?page_id=164"},"modified":"2024-04-01T14:06:55","modified_gmt":"2024-04-01T14:06:55","slug":"eft-psykoterapi","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/schriver.dk\/wordpress\/?page_id=164","title":{"rendered":"EFT Psykoterapi old"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n

Emotions Fokuseret Terapi<\/h1>\n\n\n\n

Forandring af f\u00f8lelser med f\u00f8lelser<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Emotionsfokuseret terapi (EFT) kan defineres som ud\u00f8velse af terapi informeret af en forst\u00e5else af f\u00f8lelsernes rolle i psykoterapeutisk forandring. EFT er baseret p\u00e5 en t\u00e6t og omhyggelig analyse af f\u00f8lelsers betydning og bidrag til menneskelig oplevelse og forandring i psykoterapi. Dette fokus leder terapeut og klient mod strategier, der fremmer bevidsthed, accept, udtryk, udnyttelse, regulering, og transformation af f\u00f8lelser samt korrigerende f\u00f8lelsesm\u00e6ssig oplevelse med terapeuten. M\u00e5lene med EFT er at styrke selvet, regulere p\u00e5virke og skabe ny mening.<\/p>\n\n\n\n

Introduktion af EFT’s kernebegreber<\/h3>\n\n\n\n

EFT er en neohumanistisk, erfaringsbaseret tilgang til terapi omformuleret i udtryk for moderne f\u00f8lelsesteori og affektiv neurovidenskab. Det er oplyst ved humanistisk-f\u00e6nomenologiske teorier om terapi (Perls, Hefferline, & Goodman, 1951; Rogers, 1957), f\u00f8lelses- og kognitionsteori, affektiv neurovidenskab og teori om dynamiske og familiesystemer (Damasio, 1999; Frijda, 1986; J. Pascual-Leone, 1987, 1988; Thelen & Smith, 1994; Svagt land& Watzlawick, 1979). <\/p>\n\n\n\n

Den ser p\u00e5 grundl\u00e6ggende f\u00f8lelser \u2013 s\u00e5som vrede, tristhed, frygt og afsky \u2013 som grundlag for opbygningen af \u200b\u200bkomplekse rammer, der orienterer os til vores milj\u00f8. <\/p>\n\n\n\n

Derudover ses f\u00f8lelsessystemet som det prim\u00e6re motivationssystem gennem hele livet, essentielt til vores overlevelse og tilpasning. F\u00f8lelser ses som m\u00e5lrettede og spiller en n\u00f8glerolle i m\u00e5lrettet adf\u00e6rd. De har unikke motiverende og f\u00e6nomenologiske egenskaber og indflydelse p\u00e5 opfattelse, erkendelse, og adf\u00e6rd (Izard, 1977).<\/p>\n\n\n\n

Siden starten for \u00e5rtier siden som en tilgang til, hvordan mennesker \u00e6ndrer sig i forskellige episoder i psykoterapi (Rice & Greenberg, 1984), EFT har udviklet sig til en komplet teori om funktion og praksis, der foresl\u00e5r at f\u00f8lelsesm\u00e6ssig forandring er central for varig forandring. <\/p>\n\n\n\n

EFT er baseret p\u00e5 troen p\u00e5, at traditionel psykoterapi har overbetonet det bevidste forst\u00e5else og kognitiv og adf\u00e6rdsm\u00e6ssig \u00e6ndring til fors\u00f8mmelse af den centrale og grundl\u00e6ggende rolle af f\u00f8lelsesm\u00e6ssig forandring i disse processer.<\/p>\n\n\n\n

Selvom det ikke ben\u00e6gter betydningen af \u200b\u200bskabelsen af \u200b\u200bmening og adf\u00e6rds\u00e6ndring, EFT understreger vigtigheden af \u200b\u200bbevidsthed, accept og forst\u00e5else af f\u00f8lelser; den viscerale oplevelse af f\u00f8lelser i terapi; og vigtigheden af \u200b\u200bat \u00e6ndre f\u00f8lelser i at fremme psykoterapeutisk forandring.<\/p>\n\n\n\n

EFT h\u00e6vder, at f\u00f8lelser i sig selv har et medf\u00f8dt adaptivt potentiale, der, hvis de aktiveres, kan hj\u00e6lpe klienter med at genvinde u\u00f8nsket selvoplevelse og \u00e6ndre problematiske f\u00f8lelsesm\u00e6ssige tilstande og interaktioner. Denne udsigt at f\u00f8lelser i sin kerne er et medf\u00f8dt adaptivt system, som har udviklet sig til hj\u00e6lpe mennesker med at overleve og trives har f\u00e5et omfattende empirisk st\u00f8tte. F\u00f8lelser er forbundet med vores mest essentielle behov (Frijda, 1986). <\/p>\n\n\n\n

De advarer os hurtigt om situationer, der er vigtige for vores velbefindende, ved at give os information om, hvad der er godt og d\u00e5rligt for os ved at vurdere, om vores behov bliver opfyldt. De forbereder og vejleder os ogs\u00e5 i disse vigtige situationer for at handle for at opfylde vores behov. <\/p>\n\n\n\n

EFT betragter individet som grundl\u00e6ggende affektiv karakter. F\u00f8lelser s\u00e6tter en grundl\u00e6ggende tilstand af bearbejdning i aktion (Greenberg, 2015; LeDoux, 1996). <\/p>\n\n\n\n

Frygt s\u00e6tter i gang en frygtbearbejdningsmekanisme, der s\u00f8ger efter fare, fort\u00e6ller tristhed os af tab, og vrede informerer os om kr\u00e6nkelse. F\u00f8lelser er ogs\u00e5 vores prim\u00e6re kommunikationssystem, der hurtigt signalerer vores hensigter og p\u00e5virker andre, n\u00e5r det kommer til udtryk. <\/p>\n\n\n\n

Som vores prim\u00e6re betydning, kommunikation, og handlingsorienteringssystemer bestemmer f\u00f8lelser meget af, hvem vi er. I stedet for “Jeg t\u00e6nker, derfor er jeg”, er EFT baseret p\u00e5 ideen om, at “jeg f\u00f8ler, derfor er jeg\u201d og foresl\u00e5r, at vi f\u00f8rst f\u00f8ler, og s\u00e5 t\u00e6nker vi, og vi t\u00e6nker ofte kun i det omfang, vi f\u00f8ler. S\u00e5ledes ses f\u00f8lelsesm\u00e6ssig forandring som n\u00f8glen til varig kognitiv og adf\u00e6rdsm\u00e6ssig forandring. Kunder hj\u00e6lpes i EFT til bedre at identificere, opleve, acceptere, udforske, give mening, transformere og fleksibelt h\u00e5ndtere deres f\u00f8lelser. <\/p>\n\n\n\n

Som resultat, de bliver dygtigere til at f\u00e5 adgang til den vigtige information og betydninger om sig selv og deres verden, som f\u00f8lelser ogs\u00e5 giver som bliver dygtigere til at bruge den information til at leve vitalt og adaptivt. Klienter i terapi opfordres ogs\u00e5 til at m\u00f8de frygtede f\u00f8lelser bearbejde og transformere dem. En vigtig foruds\u00e6tning, der styrer intervention i EFT er, at transformation kun er mulig, n\u00e5r individer accepterer sig selv som de er. <\/p>\n\n\n\n

EFT er en tilgang designet til at hj\u00e6lpe kunder med at blive opm\u00e6rksomme og g\u00f8re produktiv brug af deres f\u00f8lelser.<\/p>\n\n\n\n

At \u00e6ndre f\u00f8lelser med f\u00f8lelser<\/h3>\n\n\n\n

\u00c6ndring af f\u00f8lelser ses som central for oprindelsen og behandlingen af menneskelige problemer, men det betyder ikke, at arbejdet med f\u00f8lelser er det det eneste fokus i EFT. <\/p>\n\n\n\n

De fleste problemer har biologiske, f\u00f8lelsesm\u00e6ssige, kognitive, motiverende, adf\u00e6rdsm\u00e6ssige, fysiologiske, sociale og kulturelle kilder og mange af disse har brug for opm\u00e6rksomhed. EFT anvender et integreret fokus p\u00e5 motivation, kognition, adf\u00e6rd og interaktion; fokus er p\u00e5 folks f\u00f8lelser som en prim\u00e6r vej til forandring. <\/p>\n\n\n\n

EFT-terapeuter hj\u00e6lper klienter med at forst\u00e5 kompleksiteten af \u200b\u200bderes livslange forhold og deres psykogenetiske oprindelse og styre deres tanker, adf\u00e6rd og interaktioner p\u00e5 en sund m\u00e5de. <\/p>\n\n\n\n

En emotionsfokuseret terapeut tilf\u00f8jer f\u00f8lgende n\u00f8gleelementer som en fokus for terapeutisk arbejde: <\/p>\n\n\n\n

    \n
  • (a) tilvejebringelse af et empatisk forhold til facilitere healing, <\/li>\n\n\n\n
  • (b) en nuanceret udforskning af en klients f\u00f8lelsesm\u00e6ssige oplevelse og oprindelsen og dynamikken af \u200b\u200bdisse f\u00f8lelser, <\/li>\n\n\n\n
  • (c) opmuntring at tillade og acceptere f\u00f8lelser for den information, de giver i stedet for katartisk gentagelse af f\u00f8lelsesm\u00e6ssige udtryk for at slippe af med en f\u00f8lelse, <\/li>\n\n\n\n
  • (d) a fokus p\u00e5 forstyrrende processer, der forstyrrer klientens indsats for at adgang til f\u00f8lelser, <\/li>\n\n\n\n
  • (e) adgang til nye f\u00f8lelser for at \u00e6ndre gamle f\u00f8lelser, og <\/li>\n\n\n\n
  • (f) symbolisering af og refleksion over f\u00f8lelser for at skabe nye fort\u00e6llinger. Uanset om en terapeut praktiserer individuel, par- eller familieterapi, en forst\u00e5else af f\u00f8lelser og f\u00f8lelsessystemets dynamik kan v\u00e6re afg\u00f8rende for succes, fordi f\u00f8lelser er involveret i alle klienters bestr\u00e6belser p\u00e5 at \u00e6ndre. Det problemstillinger og metoder diskuteret i denne bog er s\u00e5ledes anvendelige og nyttige til alle former for terapi. <\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

    EFT bruges i stigende grad af par og individuelle terapeuter, arbejde med f\u00f8lelser integreres i psykodynamisk og kognitive tilgange, og mange integrative terapeuter integrerer EFT ind i deres tilgange. Selvom metoder til at fokusere p\u00e5 f\u00f8lelser kan bruges i alle behandlingstilgange, er EFT i sig selv ikke en simpel, pr\u00e6skriptiv terapi. I stedet, det er en kompleks tilgang, teoretisk og i praksis, og at mestre dens empatiske og f\u00f8lelsesstimulerende metoder kr\u00e6ver mange \u00e5rs erfaring. <\/p>\n\n\n\n

    <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Emotions Fokuseret Terapi Forandring af f\u00f8lelser med f\u00f8lelser Emotionsfokuseret terapi (EFT) kan defineres som ud\u00f8velse af terapi informeret af en forst\u00e5else af f\u00f8lelsernes rolle i psykoterapeutisk forandring. EFT er baseret p\u00e5 en t\u00e6t og omhyggelig analyse af f\u00f8lelsers betydning og bidrag til menneskelig oplevelse og forandring i psykoterapi. Dette fokus leder terapeut og klient mod strategier, der fremmer bevidsthed, accept, udtryk, udnyttelse, regulering, og transformation af f\u00f8lelser samt korrigerende f\u00f8lelsesm\u00e6ssig oplevelse med terapeuten. M\u00e5lene med EFT er at styrke selvet, regulere p\u00e5virke og skabe ny mening. Introduktion af EFT’s kernebegreber EFT er en neohumanistisk, erfaringsbaseret tilgang til terapi omformuleret i… <\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"om_disable_all_campaigns":false,"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"class_list":["post-164","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/schriver.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/164","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/schriver.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/schriver.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/schriver.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/schriver.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=164"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/schriver.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/164\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":391,"href":"https:\/\/schriver.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/164\/revisions\/391"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/schriver.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=164"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}