Ifølge skatteloven er jeg forpligtet til at have dit navn og problem registreret på et klientkort (det har jeg på et fysisk index-kort), som er låst inde i en skuffe. Skattevæsnet kan IKKE bede om at se dette kort.
Derudover skriver jeg noter til vores samtaler. Det bliver også opbevaret aflåst, når det ikke er i brug.
Nedenfor ser du, hvordan jeg opbevare følsomme oplysninger.
Behandling af følsomme personoplysninger
Betegnelsen følsomme personoplysninger dækker over bl.a. race, politisk overbevisning, religiøs overbevisning, helbredsoplysninger og seksuel orientering. Du kan læse mere om følsomme personoplysninger her.
Det er som udgangspunkt forbudt at behandle følsomme personoplysninger, men der findes en række undtagelser til dette forbud.
For det første kan følsomme personoplysninger behandles uden samtykke, hvis den registrerede tydeligvis selv har offentliggjort oplysningerne på forhånd.
Derudover kan du behandle følsomme personoplysninger, hvis det er nødvendigt af hensyn til:
- Den dataansvarliges eller den registreredes arbejds-, sundheds-, og socialretlige forpligtelser og rettigheder
- Den registreredes eller en anden fysisk persons vitale interesser, hvis det er umuligt at give samtykke
- En politisk, filosofisk, religiøs eller fagforeningsmæssig non-profit organisations behandling af medlemsoplysninger eller regelmæssige kontaktoplysninger (Omfatter ikke videregivelse uden for organisationen)
- Et retskravs fastlæggelse eller behandling
- Væsentlige samfundsinteresser
- Behandling af sundhedsfaglig karakter inden for sundhedssektoren
- Behandling til arkiv, videnskabelige eller historiske forskningsformål eller til statistiske formål
Når du behandler følsomme oplysninger, skal du ud over at have et retligt grundlag (se ovenfor) også kunne identificere en af undtagelserne til forbuddet mod behandling af følsomme oplysninger.
Samtykke
Behandling af personoplysninger kan som udgangspunkt altid ske, hvis den registrerede har givet sit samtykke til dette.
Men for at samtykke er gyldigt, skal det være frivilligt, specifikt, informeret og utvetydigt. Det betyder blandt andet, at et samtykke ikke kan afgives stiltiende, og at der ikke må være tilknyttet (unødvendige) negative konsekvenser ved ikke at afgive et samtykke.
Derudover kan et samtykke altid trækkes tilbage. Samtykke er derfor ikke altid den mest hensigtsmæssige hjemmel. Hvis du har indledt en behandling på baggrund af et samtykke, er du endvidere som regel bundet af det formål, som den registrerede er blevet oplyst om, da samtykket blev indhentet.
Du kan læse meget mere om reglerne for samtykke i Datatilsynets vejledning om samtykke – og du kan også høre en episode i Datatilsynets podcast om netop dette emne.
Begrebet “samtykke” anvendes i vidt omfang også uden for databeskyttelsesretten, og betydningen og kravene til gyldigheden kan variere. Men hvis man baserer sin behandling af personoplysninger på et samtykke, er det vigtigt, at man opfylder de krav, der stilles til et databeskyttelsesretligt samtykke. Der anvendes for eksempel ikke-databeskyttelsesretlige samtykker inden for sundhedsfaglig behandling eller den sociale forvaltning. Her er der imidlertid ofte tale om behandlinger, hvor samtykket ikke udgør hjemmel til behandlingen, men hvor man ved lovgivning eller lignende har valgt at give den registrerede en mulighed for at sige fra over for behandlingen.