Jeg går på en klovneskole for at lære at være i mere umiddelbar kontakt med mine klienter.
Indledning
Jeg er klovn. Det vil sige, jeg går på en klovneskole hvor jeg arbejder med at finde min indre klovn.
Da jeg blev færdig på mit psykoterapeutstudie, for et par år siden – vidste jeg, at det først var nu, jeg skulle i gang med at lære, hvordan man virkelig kan hjælpe andre mennesker. For at speede læringsprocessen op har jeg taget flere kurset i spændende emner, som; de 5 store personlighedsteori, Therory of mind, Eksistentiel terapi, og så videre.
Og nu er jeg gået i en helt ny retning.
Jeg er igang med at lære at være klovn på en klovneskole – the Red Nose Academy i Århus. Jeg har altid vidst, at jeg havde en klovn inde i mig.
Der er flere sider til det at være klovn. For eksempel “klovner” jeg for mine niecer og nivøer i sommerhuset, jeg klovner for mine børn og for min kone. Det er noget andet end at være Klovn.
At være klovn, vil sige at være i autentisk, umiddelbar kontakt med andre mennesker, mens jeg selv er i en valgt del af min personlighed, der er nysgærrig og som oplever alting som om jeg ser det for første gang. Det er ikke så nemt, derfor går jeg på skole for at af-lære maget af det jeg allerede har lært.
Jeg elsker at være “i kontakt” med mine klienter. Det vil sige der hvor der opstår en ægte og ærlig følelsesmæssig forbindelse mellem mig og min klient. Hvor vi begge er til stede autentiskt, menneskeligt og med hver vores sårbarhed levende til stede i mellem os.
Jeg lever for at kunne være i denne form for kontakt med andre mennesker. Og jeg synes jeg er okay til det – og at jeg hele tiden bliver bedre til det. Jeg havde en fronæmmelse af at jeg kunne blive bedre til at etablere og være i denne kontakt. Og jeg havdepå fornemmelsen at min indre klovn kunne hjælpe mig med at blive bedre til at være i kontakt med mine klienter. Og jeg vidste det på en intuitiv – klovneagtig – måde. Her var der noget for mig at lære om at være umiddelbar, være i kontakt, være sårbar og at opleve verdenen med nysgærrighed og empati.
I denne artikel vil jeg fortælle lidt mere om min oplevelse af at gå på en skole for at blive klovn. Og hvordan det kan bruges i min arbejde som psykoterapeut.
Introduktion
Det lyder måske som begyndelsen på en dårlig vittighed: Min terapeut er en klovn. Men for mig er det faktisk blevet et alvorligt fagligt projekt. Jeg går på klovneskole for at lære noget, som også er helt centralt i psykoterapi – at være mere umiddelbart til stede i kontakten med et andet menneske.
I Emotion Focused Therapy (EFT) arbejder vi ikke kun med, hvad klienten tænker om sine følelser. Vi forsøger at komme tættere på den levende følelsesmæssige erfaring, sådan som den viser sig her og nu. Det kræver ikke bare metoder. Det kræver nærvær, mod, nysgerrighed og en villighed hos terapeuten til selv at være et menneske i rummet.
Det er netop dér, jeg oplever, at klovnen har noget at lære mig.
Hvad kan jeg lære som terapeut af at gå på en klovneskole?
En klovn kan ikke gemme sig bag en perfekt plan. Klovnen må registrere, hvad der sker lige nu, reagere på det og blive i kontakten – også når noget mislykkes. En klovn mislykkes meget ofte. Hvis publikum ikke griner, er dét virkeligheden. Hvis klovnen bliver usikker, kan usikkerheden blive en del af mødet i stedet for noget, der skal skjules.
Som terapeut kan jeg genkende dette. Jeg kan have en hypotese, en caseformulering og en idé om, hvor samtalen skal bevæge sig hen. Men hvis jeg bliver mere optaget af min plan end af mennesket foran mig, mister jeg noget vigtigt.
I EFT kombineres empatisk følgen med en mere aktiv procesguidning. Terapeuten følger klientens oplevelse tæt og hjælper samtidig med at rette opmærksomheden mod de følelser, kropslige fornemmelser, behov og betydninger, der begynder at vise sig. Det er ikke terapeuten, der skal fortælle klienten, hvad han føler. Opgaven er at skabe betingelserne for, at klienten selv kan opdage det.
Klovnen er i umiddelbar kontakt med sit publikum
Den gode klovn er i umiddelbar kontakt med sit publikum. Ikke på den måde, at klovnen hele tiden forsøger at behage. Tværtimod. Klovnen lytter med hele kroppen: Hvad sker der mellem os? Hvad mærker jeg? Hvad ændrede sig lige nu?
Det spørgsmål er også centralt i mit terapirum. En klient kan fortælle en velkendt historie om arbejdet, parforholdet eller barndommen, mens der pludselig sker noget andet: stemmen bliver lavere, blikket glider væk, brystkassen bliver spændt, eller der kommer et lille smil på et sted, hvor historien egentlig er smertefuld.
Her kan terapien blive levende. I stedet for kun at fortsætte fortællingen kan jeg sige: “Der skete noget lige dér. Kan vi blive ved det et øjeblik?” Det er en invitation til kontakt – ikke en analyse udefra.
Fra at tale om følelser til at mærke dem
En vigtig forskel i oplevelsesorienteret terapi er forskellen mellem at vide noget om sig selv og faktisk at opleve det. Man kan eksempelvis vide, at ens far var kritisk, og at det har påvirket ens selvværd. Men forandringen kan blive dybere, når man i terapien får kontakt med den konkrete ensomhed, frygt, vrede eller længsel, som stadig lever i kroppen.
Klovnen minder mig om at blive i det levende øjeblik lidt længere. Ikke skynde mig til forklaringen. Ikke redde klienten fra stilheden. Ikke være så optaget af at være en dygtig terapeut, at jeg mister kontakten.
Klovneterapi – hvad er det?
Hvis du søger på “klovneterapi hvad er det”, er det vigtigt at skelne. Jeg er ikke ved at udvikle en ny psykoterapeutisk metode, hvor klienter skal have rød næse på, og klovnetræning er ikke i sig selv en psykoterapeutisk behandling.
For mig er klovneskolen træning af mig som terapeuten. Jeg undersøger, hvad klovnens håndværk kan lære mig om spontanitet, kropsligt nærvær, timing, kontakt, fejl, sårbarhed og modet til ikke altid at vide, hvad der skal ske bagefter.
Det ligger overraskende tæt på en grundtanke i EFT: Følelser skal ikke kun forklares. De skal kunne mærkes, accepteres, udforskes og gives mening, så de kan forandres. Den terapeutiske relation er samtidig ikke bare en ramme omkring arbejdet; den er en væsentlig del af selve arbejdet.
Klovnen og mit indre barn
Udtrykket “dit indre barn” kan lyde lidt populærpsykologisk, men det peger på noget som opleves som genkendeligt for mange mennesker: Vi bærer tidligere måder at beskytte os på med ind i voksenlivet. Nogle lærte tidligt at være dygtige. Andre blev stille, morsomme, hårde, hjælpsomme eller usynlige for at bevare kontakt og undgå skam eller afvisning.
Klovnen kan være en vej til at opdage den del af os, der eksisterede før alle de velindøvede strategier. Den legende del. Den nysgerrige del. Den del, der kan blive begejstret, flov, ked af det eller bange uden straks at skulle kontrollere oplevelsen.
I terapi handler det ikke om at blive barnlig. Det handler om at kunne møde de sårbare følelsesmæssige behov, der stadig påvirker vores voksne relationer – og møde dem med mere omsorg, tydelighed og frihed.
Lær sårbarhed af din egen klovn
Klovnen er interessant, fordi han ikke bliver stærk ved at skjule sin svaghed. Ofte bliver kontakten stærkere, når klovnen tør lade publikum se, at noget gik galt.
Det betyder ikke, at terapeuten skal læsse sine egne følelser over på klienten. Terapirummet skal fortsat være klientens rum. Men terapeuten må kunne tåle ikke at være perfekt. Kunne blive berørt uden at gøre klienten ansvarlig for det. Kunne opdage en fejl og reparere kontakten. Kunne sige: “Jeg tror, jeg gik for hurtigt frem lige dér.”
For mig er det en vigtig professionel disciplin: Lær sårbarhed af din egen klovn. Ikke som en teknik, men som en træning i at være mere ægte, mere responsiv og mindre beskyttet af ekspertrollen.
Et eksempel fra terapirummet
Forestil dig en mand, der fortæller, at han “egentlig har det fint”. Han fungerer på arbejdet, tager ansvar derhjemme og er vant til at løse problemer. Men mens han taler om sin søn, bliver han stille og kigger ned.
Jeg kunne spørge videre til historien. I stedet bliver jeg ved det, der sker mellem os: “Jeg lægger mærke til, at du bliver stille, når du nævner ham. Hvad sker der i dig lige nu?”
Måske svarer han først: “Ikke noget.” Vi bliver der. Måske mærker han en trykken i brystet. Måske kommer sætningen: “Jeg tror faktisk, jeg savner ham.” Og under savnet viser der sig en frygt for ikke længere at være vigtig.
Det er et lille øjeblik, men ofte er det netop i sådanne øjeblikke, terapien bevæger sig fra forklaring til erfaring. Klovnetræningen minder mig om at se øjeblikket, stole på kontakten og ikke nødvendigvis vide på forhånd, hvor vi ender.
Kontakt: hjælp til mænd med en mandlig terapeut
Mange mænd, jeg møder i Schriver Individuel Terapi, er gode til at handle, analysere og tage ansvar. Det er værdifulde evner. Men de kan samtidig have mindre erfaring med at standse op og mærke, hvad vrede, uro, jalousi, stress, tristhed eller ensomhed forsøger at fortælle dem.
Her kan mødet med en mandlig terapeut være en mulighed for at undersøge følelser uden at opgive styrke, værdighed eller handlekraft. Målet er ikke at gøre mænd mere følsomme for følsomhedens egen skyld. Målet er større følelsesmæssig fleksibilitet: at kunne registrere det, der sker indeni, forstå behovet bag reaktionen og vælge mere frit, hvad man vil gøre.
For mig handler kontakt og hjælp til mænd med en mandlig terapeut derfor om at skabe et rum, hvor du ikke skal præstere et bestemt svar. Du må komme med det, der faktisk er der.
Tre ting jeg tager med fra klovneskolen
- Vær dér, hvor kontakten er. Det mest interessante er ikke altid det, vi havde planlagt, men det, der opstår mellem os nu.
- Tål at fejle. Når terapeuten ikke behøver være perfekt, bliver der bedre plads til reparation, ægthed og nysgerrighed.
- Følg det levende. Kroppen, stemmen, pausen, smilet, blikket og den pludselige følelse kan være døre ind til det, klienten endnu ikke har ord for.
Måske skal din terapeut være en lille smule klovn
Jeg tager ikke klovnen med ind i terapirummet for at underholde mine klienter. Jeg tager det, jeg lærer af klovnen, med: nærvær, mod, leg, sårbarhed og respekt for det uforudsigelige møde mellem to mennesker.
EFT har lært mig, at varig forandring ikke kun kommer af at tænke anderledes. Vi må også kunne komme i kontakt med vores følelsesmæssige erfaring og de behov, den peger på. Klovnen lærer mig noget beslægtet: Du kan ikke være i virkelig kontakt, hvis du hele tiden forsøger at kontrollere, hvordan mødet skal se ud.
Hvis du er mand og oplever stress, tristhed, jalousi, vrede, ensomhed, lavt selvværd eller en følelse af at være kørt fast, er du velkommen til at kontakte Schriver Individuel Terapi. Vi behøver ikke begynde med den perfekte forklaring. Vi kan begynde med det, der er til stede lige nu.
Fagligt afsæt
Jeg tager mit afsæt i Emotion-Focused Therapy (EFT), som lægger vægt på en empatisk terapeutisk relation, terapeutisk nærvær, oplevelsesorienteret arbejde med følelser og kombinationen af empatisk følgen og procesguidning. Koblingen mellem klovnetræning og terapeutisk praksis er min egen faglige refleksion. Jeg synes, det går op på en fin måde.
Forbehold: Måske skal jeg på ligefrem skrive et lille forbehold: Klovnetræning præsenteres ikke som en selvstændig og absolut ikke en evidensbaseret psykoterapeutisk behandlingsform.