Introduktion
Lad mig indlede med at sige at ordet, “Midtlivskrise”, absolut ikke er mit yndlings. Det er et begreb, der oftes forbindes til en fantastisk dygtig psykolog, Erik Erikson, som i 1963 udgav en bog om livets faser. I den bog beskriver, han hvordan vi gennem livet igennem går igennem en identitetskrise.
Siden er dette begreb blevet til en Midtlivskrise, og er siden er det blevet en en del af vores kultur på en ret plat måde. Når man siger ordet, vækker det ofte billeder af en smilende mand ved siden af en rød sportsvogn – måske med en yngre kvinde på sin arm.
Og det er ikke i den betydning jeg bruger ordet. Begrebet identitetskrise oplever jeg er et begreb, der dækker over mange virkelige problemstillinger, som mænd (og kvinder) kan opleve – når de er kommet til et sted i livet, hvor de gør status, og oplever en krise over, hvad “resten af livet skal bruges på”.
Begrebet
I denne artikel bruger jeg begrebet midtlivskrise som synonym med begrebet identitetskrise. Og jeg bruger det på denne måde: Mange mænd i 40’erne og 50’erne rammes af en fase i livet, hvor spørgsmålene trænger sig på: “Har jeg spildt mit liv?” Følelser af tomhed, meningsløshed, selvkritiske tanker og humørsvingninger kan snige sig ind i hverdagen. For nogle bliver det til en tung byrde, der påvirker relationer, arbejde og selvværd.
Denne artikel giver dig en beskrivelse af de mest almindelige tegn på midtlivskrise hos mænd, hvorfor de opstår, og hvordan terapi med en mandlig terapeut kan hjælpe dig til at genfinde mening, retning og livsglæde.
Hvad er en midtlivskrise egentlig?
En midtlivskrise er ikke et tegn på svaghed, men et naturligt eksistentielt opgør, som mange mænd gennemgår. Det er en tid, hvor man reflekterer over livets valg, de drømme der måske blev udskudt, og de roller man har påtaget sig – som far, partner, kollega eller ven.
Når refleksionen bliver for tung, og følelsen af meningsløshed tager over, kan krisen udvikle sig til en reel psykisk belastning.
De mest almindelige tegn på midtlivskrise hos mænd
Følelse af tomhed og meningsløshed
Mænd beskriver ofte en snigende følelse af indre tomhed. Ting, der før gav glæde – arbejde, familieliv eller fritidsinteresser – føles pludselig ligegyldige. Det kan minde om en form for eksistentiel nedtrykthed.
Selvkritiske tanker: “Har jeg spildt mit liv?”
En af de mest pinefulde tanker under en midtlivskrise er spørgsmålet: “Har jeg spildt mit liv?” Denne selvkritiske stemme kan blive hård og fordømmende, hvilket skaber skyld og skam over valg, man tidligere har truffet – eller ikke truffet.
Ængstelse, skyld og skam
Usikkerheden på fremtiden kan føre til ængstelse. Mange mænd bærer også på skjult skyld eller skam, fx over ikke at have levet autentisk eller sat sig selv for meget i baggrunden.
Humørsvingninger – fra irritation til håbløshed
Midtlivskrisen kan vise sig i uforudsigelige humørsvingninger. Nogle bliver hurtigt irriterede eller vrede, mens andre trækker sig tilbage i tristhed eller oplever dyb håbløshed.
Jalousi eller behovet for kontrol
En følelse af at miste grebet om livet kan for nogle mænd føre til jalousi eller et stærkere kontrolbehov – både i parforholdet og i andre relationer. Det handler sjældent om partneren, men mere om en indre frygt for at miste fodfæstet.
Tilbagetrækning og isolation
Når følelserne bliver overvældende, kan mange mænd opleve at det at trække sig tilbage fra verdenen kan virke som en god løsning. Mange mænd begynder at isolere sig, hvilket paradoksalt nok forværrer følelsen af ensomhed og meningsløshed.
Praktiske eksempler – hvordan kan det se ud i hverdagen?
Disse eksempler er anonymiseret, så det er mere generaliserede eksempler.
- En mand på 52 begynder at miste interessen for sit arbejde, selvom han altid har været karriereorienteret. Han beskriver en følelse af, at “alt bare er ligegyldigt”.
- En 47-årig far oplever stigende jalousi i sit parforhold. Han føler sig overset og reagerer med kontrol, hvilket skaber flere konflikter.
- En 55-årig mand isolerer sig gradvist fra venner, fordi han ikke længere føler, at han har noget at bidrage med.
- En 49-årig mand der ikke føler han kan lade sig se af sinde venner, og begynder at tro at han ikke kan stole på at de kan lide ham.
Denne slags cases viser, hvordan midtlivskrisens symptomer kan få meget forskellige udtryk – men fælles er den indre oplevelse af tab af mening.

Foto af Oleg Ivanov på Unsplash
Hvordan kan terapi hjælpe mænd i midtlivskrise?
At søge hjælp hos en mandlig terapeut kan føles mere trygt for mange mænd, fordi der er en fælles forståelse for de udfordringer, der præger mandelivet midtvejs.
Eksistentiel psykoterapi
Her undersøges de store livsspørgsmål: Hvad giver mening for mig? Hvad er mine værdier? Hvilke valg vil jeg stå ved i resten af mit liv? Denne form for terapi hjælper med at finde retning og slippe følelsen af meningsløshed.
Emotion Focused Therapy (EFT)
EFT arbejder med at identificere og regulere svære følelser som skyld, skam, vrede og tristhed. I trygge rammer lærer man at sætte ord på det, der ellers kun føles som kaos indeni.
Schema Therapy
Schema Therapy kan være særlig hjælpsom, hvis selvkritiske tanker dominerer. Mange mænd opdager, at de bærer på gamle mønstre fra barndommen – fx at “jeg er aldrig god nok” – som nu forstærkes i midtvejskrisen.
Strategier og anbefalinger til mænd i midtlivskrise
- Sæt ord på det indre kaos – tal med en betroet ven eller terapeut.
- Identificér dine værdier – hvad er virkelig vigtigt for dig nu, og hvordan kan du handle på det?
- Undgå isolation – opsøg fællesskaber, selv når du ikke føler lysten.
- Arbejd med selvkritikken – udfordr den indre stemme, der siger “du har spildt dit liv”.
- Tillad følelserne – vrede, jalousi og tristhed er signaler, ikke svaghed.
Konklusion – krisen kan blive et vendepunkt
En midtlivskrise kan føles skræmmende, men den rummer også muligheden for forandring. Det er en indre invitation til at stoppe op og stille spørgsmålet: Hvordan vil jeg leve resten af mit liv?
Hos Schriver Individual Terapi i Valby hjælper jeg mænd med at finde vej gennem denne livsfase. Sammen kan vi skabe et trygt rum, hvor du kan arbejde med selvkritiske tanker, jalousi, skyld eller skam – og finde tilbage til mening og retning i livet.
👉 Tag det første skridt i dag. Kontakt mig for en uforpligtende samtale, og mærk forskellen ved at have en erfaren, mandlig terapeut på din side.

