Ny viden om Tilknytningsdansen: Forstå Evade–Pursue Dynamic og vejen til følelsesmæssig nærhed

Indledning

Dette emne – at vi i parforhold ofte er en der “førfølger” og en der “trækker sig” optager mig meget. Jeg har talt om det mange gange med klienter og venner, og har haft virkelig svært ved at forklare at begge partnere er comitted til parforholdet. I denne artikel prøver jeg at skrive mine tanker ned.

Jeg har været på et kursus for nyligt netop i dette emne.

Det der var vigtigt at forstå er:

  • Det er ikke den ene der gør det “rigtigt”, og den anden der gør det “forkert”.
  • Begge parter ønsker og behøver forholdet.
  • Både den der “trækker sig” og den der “presser på” er dybt engageret i at få forholdet til at virke.
  • De har bare to forskellige behov:
    • Den der presser på, og måske bebrejder den anden for at trække sig, kan fx have behov for at den anden forsike dem i at de begge er comitted til relationen.
    • Den der trækker sig, behøver måske plads til at kunne udtrykke sit behov, og at de er comitted til relationen, i deres eget tempo eller på deres egen måde.
  • De to roller kan bytte plads mellem partnerne, afhængigt af hvilke behov der er i forgrunden i forholdet, og over tid.

Jeg synes dette emne er meget spændende. Mange af de klienter, jeg taler med efter et break-up, bøvler med dårlig samvittighed, netop fordi deres behov, kan blive “spillet ind” i skænderier , som en personligheds-skavank, eller som bevis for at de lider af en “tilknytningsskabe”, “personlighedsforstyrrelse”, eller at de har en psykisk diagnose.

Nedenfor finder du min forståelse af, hvordan denne dynamik fungere. Beskrevet fra et EFT udgangspunkt.

Mini Take Away: For det meste er begge parnere comittet til relationen.


Introduktion

I næsten alle nære relationer findes en usynlig dans – en rytme mellem at søge nærhed og trække sig væk. I psykoterapien kaldes dette Evade–Pursue Dynamic eller på dansk undvige–forfølge-dynamikken. Det er en del af det, mange terapeuter beskriver som tilknytningsdansen – et mønster, hvor den ene partner bliver opsøgende og bekræftelsessøgende, mens den anden reagerer med følelsesmæssig tilbagetrækning eller undvigelse.

Ny forskning fra Huerta et al. (2022), offentliggjort i The American Journal of Family Therapy, kaster lys over, hvordan denne dynamik hænger sammen med køn, tilknytning og vores måder at søge tryghed på i kærligheden. Hos Schriver Individuel Terapi ser jeg ofte netop dette mønster – især hos mænd, der kæmper med følelsesmæssig tilbagetrækning, og kvinder (eller partnere) som føler sig forladte og derfor intensiverer deres søgen efter kontakt.


Hvad er Evade–Pursue Dynamic – tilknytningsdansen i praksis

Nærhed, afstand og kontaktbehov

Når vi oplever følelsesmæssig utryghed i et forhold, reagerer vi ofte ud fra vores tilknytningsstrategier. Den kontakt-søgende partner – pursueren – forsøger at genetablere forbindelsen, ofte gennem kritik, krav eller følelsesmæssige appeller. Den undvigende partner – withdraweren – søger derimod ro og beskyttelse ved at trække sig indad.

Begge parter handler ud fra samme længsel: “Ser du mig? Er jeg vigtig for dig?”
Men deres måder at søge tryghed på støder sammen, og netop her opstår tilknytningsdansen – en cirkel, hvor forfølgelse fremkalder tilbagetrækning, og tilbagetrækning fremkalder mere forfølgelse.


Emotion Focused Therapy og forståelsen af dynamikken

I Emotion Focused Therapy (EFT) – udviklet af Sue Johnson – ses parforhold som emotionelle systemer, hvor begge parter reagerer på truslen om tab af kontakt. Målet i EFT er at bremse dansen og skabe forståelse for, hvad der ligger bag begge roller.

Huerta og kollegaer (2022) viser, at terapeuter ofte identificerer mænd som withdrawers og kvinder som pursuers, men at disse roller ikke nødvendigvis afspejler biologiske forskelle – snarere kulturelle og følelsesmæssige læringer.

I terapien handler det ikke om, hvem der har ret, men om at hjælpe begge parter med at forstå:

  • Hvad frygter jeg, når jeg trækker mig eller presser på?
  • Hvad prøver jeg i virkeligheden at beskytte?

Når vi begynder at udforske de underliggende følelser – sårbarhed, afmagt, længsel efter kontakt – kan vi skabe en ny form for nærhed, hvor begge føler sig trygge.


De typiske roller i nærheds–afstand–mønstret

Den kontakt-søgende / bekræftelsessøgende

Den kontakt-søgende føler sig ofte alene i relationen. Bag vrede, kritik eller bebrejdelser ligger der typisk en længsel efter tryghed:

“Jeg savner dig – men jeg tør ikke sige det direkte.”

Når partneren ikke reagerer, forstærkes angsten, og personen intensiverer sine forsøg – hvilket paradoksalt nok kan virke som pres og skabe mere afstand.

Den tilbagetrækkende / følelsesmæssigt undvigende

Den undvigende oplever typisk, at konflikter fører til tab af kontrol og følelsesmæssig overbelastning. Tilbagetrækning bliver derfor en måde at skabe ro på.

“Når du hæver stemmen, lukker jeg ned – jeg vil bare have fred.”

I virkeligheden er der ofte tale om et beskyttelsesrespons – en måde at undgå skam, afvisning eller oplevelsen af utilstrækkelighed.


Ny forskning: Køn og tilknytning i Evade–Pursue Dynamic

Studiet af Huerta et al. (2022) undersøgte 13 par i EFT-behandling og fandt, at terapeuter kategoriserede alle mænd som withdrawers og alle kvinder som pursuers. Det er et markant fund, men forskerne advarer mod at overfortolke det:

  • Køn viste sig at være den mest markante faktor i terapeuternes vurdering – ikke selve tilknytningstypen.
  • Tilknytning (angst/undvigelse) viste ingen signifikant sammenhæng med rollerne i terapien.

Det tyder på, at vores kulturelle forestillinger om køn stadig præger, hvordan terapeuter – og vi selv – forstår samspillet. Mænd lærer ofte at regulere sig selv ved at trække sig, mens kvinder socialiseres til at søge kontakt og tale om følelser.

Denne indsigt kalder på en mere nuanceret forståelse: ikke alle mænd er undvigende, og ikke alle kvinder er opsøgende. Hver person har sin egen måde at beskytte kærligheden på.


(Billede: Foto af kabita DarlamiUnsplash.)


Hvordan bryder man mønstret?

1. Sæt ord på den underliggende længsel

Når vi stopper med at reagere på partnerens adfærd og i stedet deler, hvad der sker inden i os, ændrer dynamikken sig.
Eksempel:

“Jeg bliver stille, fordi jeg er bange for, at du bliver vred – ikke fordi jeg er ligeglad.”

2. Skab trygge rammer for samtale

Aftal tidspunkter til at tale, hvor ingen er i affekt. Det hjælper med at adskille følelserne fra reaktionen.

3. Forstå din egen rolle

Hos Schriver Individuel Terapi arbejder jeg ofte med at hjælpe især mænd til at genkende deres tilbagetrækningsmønster som et tegn på sårbarhed – ikke svaghed. Når det bliver muligt at tale om frygt for at fejle, blive kritiseret eller miste kærlighed, kan nærheden vokse.

4. Genkend den kontakt-søgendes frygt

Den, der presser på, gør det sjældent for at kontrollere – men for at blive set. Bag kritikken ligger næsten altid en længsel efter anerkendelse og forbindelse.

5. Skab emotionel afstemning

Som i EFT: Når begge parter begynder at reagere med empati frem for forsvar, ændres hele den følelsesmæssige atmosfære. Partnerne lærer at regulere sig selv i kontakt, ikke i adskillelse.


Et eksempel fra praksis

En mandlig klient beskrev i terapi, hvordan han altid trak sig, når hans partner blev følelsesladet. Han følte sig lammet af hendes reaktioner og frygtede at gøre det værre. Hun følte sig på sin side forladt og råbte højere.

Gennem arbejdet med følelsesmæssig bevidsthed opdagede han, at hans tilbagetrækning var en måde at undgå skam og følelsen af utilstrækkelighed. Da han begyndte at sætte ord på det – “Jeg bliver stille, fordi jeg føler mig presset og bange for at skuffe dig” – kunne hun reagere med omsorg i stedet for kritik.

Det er essensen af EFT: at finde vejen fra forsvar til kontakt.


Hvorfor er denne viden vigtig – især for mænd

Mange mænd, jeg møder i terapi, beskriver en følelse af at skulle “klare sig selv”. De er ofte vokset op med, at følelser er noget privat eller svagt. Det gør det vanskeligt at vise behov for nærhed – og nemt at blive fanget i undvigelse.

Ved at forstå Evade–Pursue Dynamic som et mønster, ikke som en personlig fejl, kan mænd begynde at opdage, at deres måde at trække sig på faktisk er et signal om længsel efter tryghed.

Når man tør være i kontakt – også med sin egen sårbarhed – bliver det muligt at skabe relationer med mere varme, respekt og gensidighed.


Praktiske råd til par i undvige–forfølge-dynamik

  1. Stop dansen, når du opdager den. Sig fx: “Jeg tror, vi er i vores gamle mønster nu.”
  2. Tal om, hvad du savner – ikke hvad den anden gør forkert.
  3. Søg støtte, hvis I sidder fast. Parterapi eller individuel terapi kan hjælpe med at oversætte de skjulte følelser bag reaktionerne.
  4. Lær at regulere dig selv – før du reagerer. Åndedrætsøvelser, små pauser og selvmedfølelse gør en forskel.
  5. Husk, at begge længes efter det samme: at føle sig elsket, respekteret og forstået.

Sammenfatning

Den nyeste forskning bekræfter, at Evade–Pursue Dynamic ikke blot handler om kommunikation, men om dybtliggende mønstre fra vores tilknytning og sociale læring. Vi søger alle kontakt – men nogle gør det ved at række ud, andre ved at trække sig tilbage.

Hos Schriver Individuel Terapi arbejder jeg med at hjælpe især mænd med at forstå og bryde den følelsesmæssige undvigelse, der ofte skjuler sig bag styrke og kontrol. Gennem Emotion Focused Therapy kan man lære at skabe tryg kontakt – ikke gennem forfølgelse eller flugt, men gennem åbenhed, nysgerrighed og modet til at vise, hvem man virkelig er.


Gør noget ved det:
Har du lyst til at forstå og bryde dit eget nærheds–afstand–mønster?
Kontakt mig i dag – eller send en SMS på 6122 3333, så aftaler vi en uforpligtende afklaringssamtale.