Indledning
Prokrastinering: Hvem ville du være, hvis du gjorde det?
Jeg har en del erfaring med klientr dr prokratinerer. Det kan virke næsten uoverstigeligt at tage det første skridt. Og oven i det kan de føles utroligt skamfuldt, når man ikke “bare gør det”, man ønsker sig, for den der prokrastinerer, virker det som om det er noget som alle andre mennesker, gør med den største selfølgelighed.
Der er en vej ud.
Prokrastinerer du? Forstå, hvordan overspringshandlinger beskytter dig mod svære følelser, og hvordan emotionsfokuseret terapi kan hjælpe.
Prokrastinerer du? Måske forsøger du at beskytte dig selv
Du ved godt, hvad du skal gøre.
Du skal skrive den ansøgning. Tage den svære samtale. Begynde at træne. Afslutte forholdet. Starte virksomheden. Eller måske bare få ordnet noget, der har ligget på din liste i månedsvis.
Du ved også, at du sandsynligvis ville få det bedre, hvis du gjorde det.
Alligevel gør du det ikke.
I stedet rydder du op, tjekker din telefon, læser nyheder eller finder noget andet, der pludselig virker meget vigtigt.
Og bagefter bliver du irriteret på dig selv.
Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?
Men hvad nu, hvis din prokrastinering ikke først og fremmest handler om dovenskab eller manglende disciplin?
Hvad nu, hvis den del af dig, der stopper dig, faktisk forsøger at beskytte dig?
Det er et interessant udgangspunkt i emotionsfokuseret terapi (EFT).

Prokrastineringens funktion: Hvad beskytter du dig imod?
Vi taler ofte om prokrastinering, som om det er en dårlig vane, der skal bekæmpes.
Men nogle gange har vores overspringshandlinger en vigtig psykologisk funktion.
De hjælper os med at undgå følelser, vi ikke har lyst til at mærke.
Det kan være frygten for at fejle. Skammen over ikke at være god nok. Angsten for at blive kritiseret. Eller frygten for, hvad andre vil tænke, hvis vi træder frem og viser, hvem vi er.
Forestil dig en mand, der drømmer om at søge et nyt arbejde.
Han er dygtig, erfaren og kvalificeret.
Men hver gang han sætter sig for at skrive ansøgningen, sker der noget.
Han bliver rastløs. Mister koncentrationen. Begynder at tvivle på sine evner.
Og pludselig sidder han og læser om noget helt andet.
Det interessante spørgsmål er ikke nødvendigvis:
Hvorfor skriver du ikke den ansøgning?
Men snarere:
Hvad ville du komme til at føle, hvis du faktisk skrev den og sendte den?
Måske ville han blive bange.
For hvis han søger jobbet, kan han få et afslag.
Og afslaget kan vække en gammel følelse af ikke at være god nok.
Så længe han ikke søger, behøver han ikke risikere den smerte.
Hans prokrastinering beskytter ham mod noget.
Problemet er bare, at beskyttelsen også holder ham tilbage.
Når selvbeskyttelse bliver selvbegrænsning
Mange af vores følelsesmæssige strategier opstår tidligt i livet.
Hvis du som barn oplevede kritik, afvisning eller meget høje forventninger, kan du have lært, at det er farligt at begå fejl.
Måske lærte du, at det var bedre ikke at prøve end at risikere at skuffe nogen.
Den strategi kan have været hjælpsom dengang.
Men som voksen kan den forhindre dig i at leve det liv, du ønsker.
Det er vigtigt at understrege, at prokrastinering også kan hænge sammen med eksempelvis stress, udmattelse, ADHD eller vanskeligheder med planlægning. Ikke al udsættelse skyldes følelsesmæssig selvbeskyttelse.
Men når prokrastinering igen og igen opstår omkring situationer, hvor du risikerer at blive vurderet, afvist eller kritiseret, kan det være værd at undersøge de følelser, der ligger bag.
Emotionsfokuseret terapi: Lær den del at kende, som stopper dig
I emotionsfokuseret terapi arbejder vi ikke kun med at ændre din adfærd.
Vi undersøger også de følelser, der organiserer den.
En vigtig tanke i EFT er, at vi ikke nødvendigvis forandrer dybtliggende følelsesmæssige mønstre ved blot at tænke anderledes.
Vi må også arbejde med vores følelsesmæssige oplevelse.
Mød din indre stopper
Forestil dig, at der sidder to dele af dig i hver sin stol.
Den ene del vil gerne fremad.
Den vil leve, skabe, elske, prøve noget nyt og tage chancer.
Den anden del siger:
Lad nu være.
Det går sikkert galt.
Du er ikke god nok.
Vent, til du er helt klar.
I EFT kan vi arbejde med disse to dele gennem en metode, der kaldes tostolsarbejde.
Her får begge sider mulighed for at komme til orde.
Vi forsøger ikke bare at få den kritiske eller bremsende del til at forsvinde.
Vi bliver nysgerrige på den.
Hvad er den bange for?
Hvad forsøger den at forhindre?
Og hvad har den anden del af dig egentlig brug for?
[INDSÆT ILLUSTRATION HER – cirka midt i artiklen]
Billedtekst: I emotionsfokuseret terapi undersøger vi sammen de følelser, der kan ligge bag prokrastinering og selvkritik.
Alt-tekst: Mandlig psykoterapeut taler med mandlig klient om prokrastinering, selvkritik og følelser i et trygt terapirum.
Fra frygt og skam til mod og selvaccept
Lad os vende tilbage til manden, der ikke får skrevet sin ansøgning.
I et tænkt terapeutisk forløb opdager han, at hans indre stopper minder om hans fars kritiske stemme.
Som barn oplevede han, at fejl kunne føre til vrede og skuffelse.
Han lærte derfor at holde sig tilbage.
Da vi undersøger denne erfaring, mærker han først frygt.
Derefter sorg.
Han bliver ked af, at han som barn ikke oplevede, at det var i orden at fejle.
Men efterhånden sker der noget andet.
Han mærker også vrede.
Ikke en destruktiv vrede, men en sund vrede, der hjælper ham med at sætte en grænse:
Jeg havde ret til at prøve.
Jeg havde ret til at fejle.
Jeg behøver ikke længere leve efter min fars forventninger.
Her begynder en vigtig følelsesmæssig forandring.
Den gamle frygt bliver mødt af nye følelser: selvmedfølelse, sund vrede og en voksende oplevelse af egen værdi.
I EFT kalder vi det emotionel transformation.
Det handler ikke om at fjerne frygten fuldstændigt.
Det handler om, at frygten ikke længere behøver bestemme alt.
Hvordan stopper du med at prokrastinere?
Hvis du genkender dig selv, kan du begynde med fem enkle spørgsmål.
1. Hvad er det, jeg udsætter?
Vær konkret.
Ikke bare: Jeg skal tage mig sammen.
Men: Jeg vil ringe til min chef og bede om en samtale.
2. Hvad mærker jeg, når jeg forestiller mig at gøre det?
Læg mærke til kroppen.
Bliver du anspændt i brystet? Får du uro i maven? Mister du energi?
Prøv at blive ved oplevelsen et øjeblik uden at skynde dig væk fra den.
3. Hvad er jeg bange for?
Spørg dig selv:
Hvad er det værste, der kunne ske, hvis jeg gjorde det?
Og måske endnu vigtigere:
Hvad ville det betyde om mig, hvis det gik galt?
4. Hvad har jeg brug for?
Måske har du brug for opmuntring.
Måske har du brug for at vide, at du godt må fejle.
Eller måske har du brug for at stå op imod en gammel kritisk stemme.
5. Hvad er det mindste skridt, jeg kan tage?
Du behøver ikke ændre hele dit liv i dag.
Du kan begynde med at åbne dokumentet.
Skrive de første fem linjer.
Eller sende den besked, du har udsat.
Små handlinger kan hjælpe dig med at opdage, at du godt kan bevæge dig fremad, selvom du er usikker.
Hvem ville du være, hvis du bare gjorde det?
Jeg synes, det er et fascinerende spørgsmål.
Ikke fordi vi skal presse os selv til konstant at præstere.
Men fordi der kan ligge et helt liv gemt bag de ting, vi ikke tør gøre.
Måske er der en mere modig mand bag din forsigtighed.
En mere levende mand bag din perfektionisme.
En mand, der gerne vil træde frem, men som har lært, at det er sikrere at holde sig tilbage.
Og måske handler din prokrastinering i virkeligheden ikke om, at du mangler viljestyrke.
Måske handler den om, at en del af dig stadig forsøger at beskytte den dreng, du engang var.
Du behøver ikke bekæmpe den del. Du kan lære at forstå den – og hjælpe den med at opdage, at du ikke længere er den lille dreng.
Hjælp til mænd med en mandlig terapeut i Valby
Hos Schriver Individuel Terapi arbejder jeg med mænd, der oplever selvkritik, usikkerhed, handlingslammelse og følelsen af ikke at leve det liv, de egentlig ønsker.
Med udgangspunkt i emotionsfokuseret terapi undersøger vi sammen de mønstre og følelser, der holder dig tilbage.
Målet er ikke at gøre dig til en mere effektiv maskine.
Målet er at hjælpe dig med at få større frihed til at være den, du gerne vil være.
Er du træt af at stå i vejen for dig selv?
Så er du velkommen til at kontakte Schriver Individuel Terapi i Valby og aftale en indledende samtale.
Måske begynder forandringen ikke med, at du tager dig sammen.
Måske begynder den med, at du forstår, hvorfor du holder dig tilbage.

