Indledning

Denne artikel er skrevet som en besked til en person, der tænker på at tage sit eget liv. Hvis du kender nogen som behøver, sådan en tekst, så er du meget velkommen til at sende den videre.

Du skal vide, at det er en meget hyppig dødsårsag for mænd. Så det er noget, vi alle kan komme til at tænker på: Det kan fx være hvis en mand i et mørkt øjeblik forestiller sig, hvordan det ville være, hvis han slet ikke var der.

Jeg har siddet på en ensomheds- og selvmords-telefonlinje. Og det er et emne, der interesserer mig meget, og statestik fortæller at sådan en tanke, kommer og går. Den har typisk en varighed på 20 minutter – så fortager sig så igen. Hvis man kan holde sig beskæftiget i 20 minutter – så falder faren for selvmord igen.

Hvis du hører om en ven, der har sådanne tanker – og de kan være meget skamfulde over, at de har det sådan – så tal med dem om de ikke tror at de behøver lidt hjælp med de tanker?

Hvis nogen vil tale med en rådgiver lige nu: ring Livslinien på 70 201 201 eller Psykiatrisk Rådgivningstelefon på 78 47 04 70. Livslinien

Introduktion

Hej — tak fordi du tog dette svære emne op. Det er svært og vigtigt at tale om — især når vi taler om mænd og selvmord, fordi mange oplever skam, ensomhed eller ikke tør række ud. Jeg vil gerne svare både varme og konkret: anerkende følelserne, give viden om risikofaktorer og tegn, og pege på konkrete steder man kan få akut hjælp i Danmark.

En kort, empatisk refleksion

Det er almindeligt, at mænd i krise prøver at klare sig selv eller skjuler svære følelser. Det kan gøre, at problemer vokser sig større, og at tanker om at give op ikke bliver delt. Det gør mig ondt at høre, hvis du eller nogen du kender står i sådan en situation — og det er vigtigt at vide: hjælp virker, og der er mennesker, der vil lytte uden at dømme.

Fakta (kort)

• I Danmark begår flere mænd end kvinder selvmord — i 2023 var fx 377 af 528 registrerede selvmord mænd. Det er et vedvarende mønster og en væsentlig folkesundhedsudfordring. Livslinien

Tegn på, at nogen kan være i akut risiko

• Tydelige udsagn om at livet ikke er værd at leve, eller at man ønsker at dø.
• At trække sig helt tilbage fra netværk, familie og venner.
• Pludselige ændringer i humør (fx kortvarig ro eller lettelse efter langvarig nedtrykthed), øget alkohol- eller stofbrug, søvnproblemer eller hastige praktiske forberedelser (.eks. ordne testamente, give væk ejendele).
• Udpræget håbløshed, intens skam eller skiftende impulser og planlægning om at skade sig selv.

Hvad kan du gøre her og nu — konkrete, trygge skridt

1. Er der fare lige nu? Ring 112. Hvis nogen er fysisk i fare eller der er en plan og midler, skal man søge akut hjælp. akutberedskabet-regionh.dk
2. Tal med nogen nu: i Danmark kan man ringe anonymt til Livslinien (70 201 201) — telefonrådgivning hver dag fra kl. 11–05 og chat på udvalgte tidspunkter. De er specialiserede i selvmordstanker og kriser. Livslinien
3. Andre tilbud: Psykiatrisk Rådgivningstelefon (døgnet rundt på 78 47 04 70 i Regionerne) og Psykiatrifondens rådgivning (39 25 25 25) tilbyder anonym støtte og vejledning. Psykiatrien i Region Midtjylland
4. Hvis du er usikker på hvilket tilbud, så ring 1813 (i regioner hvor det gælder) for lægehjælp uden for almindelig åbningstid — eller kontakt din egen læge i åbningstiden. akutberedskabet-regionh.dk

Hvordan terapi kan hjælpe — særligt for mænd

Mænd kan have gavn af et terapiforløb, hvor der både bygges tryg relation og arbejdes målrettet med følelser og adfærd. Nogle nyttige tilgange:

• Person-centreret/oplevelsesorienteret arbejde (varm, ikke-dømmende relation, fokus på at blive hørt).
• Emotion-Focused Therapy (EFT): arbejde med at identificere, tillade og transformere svære følelser.
• IFS (Internal Family Systems): udforske forskellige indre dele (fx selvkritiker, beskytter) og skabe samarbejde indeni.
• Schema- eller kognitiv terapi: arbejde med mønstre og praktiske strategier.
  Terapi kan både reducere akut risiko (gennem sikkerhedsplanlægning) og ændre de underliggende mønstre, der gør, at man føler håbløshed. Som terapeut ville jeg arbejde samarbejdende: først skabe tryghed, lave en konkret sikkerhedsplan, og så arbejde målrettet med de følelser og historier, der ligger bag. (Her trækker jeg på evidensbaserede metoder og klinisk erfaring.)

Hvis du er pårørende — hvad kan du gøre?

• Sig direkte, roligt og uden dømmekraft: “Jeg er bekymret for dig. Har du tanker om at skade dig selv?” Det er en svær, men vigtig sætning.
• Lyt mere end du råder i første omgang; vis, at du bliver hængende.
• Hent hjælp: hjælp til at få personen i kontakt med Livslinien, ring 112 ved akut fare, eller støt til at kontakte læge/psykiatrisk akutmodtagelse.
• Pas også på dig selv — støtte og samtaler for pårørende findes hos Psykiatrifonden og andre rådgivninger. Psykiatrifonden

Et par praktiske ord om sikkerhedsplan

En sikkerhedsplan er kort og konkret: hvem kontakter du (navne/numre), hvad hjælper at gøre for at føle sig mindre alene (gå en tur, ring en ven), hvilke strategier virker kortsigtet (åbne vinduer, fjerne adgang til midler), og hvilke professionelle numre at ringe til. Hvis du vil, kan jeg hjælpe dig lave en enkel skriftlig sikkerhedsplan her og nu.

Afsluttende opmuntring

Du er ikke alene i dette. Det første skridt — at tale om det — er modigt og vigtigt. Hvis du vil, kan vi her i chatten lave en kort, konkret sikkerhedsplan, eller jeg kan hjælpe dig skrive en besked til en ven/læge, hvis du foretrækker det. Hvis du er i akut fare: ring 112. Hvis du vil tale med en rådgiver lige nu: ring Livslinien på 70 201 201 eller Psykiatrisk Rådgivningstelefon på 78 47 04 70. Livslinien

Jeg er her sammen med dig send en sms til 6122 3333 så vender jeg tilbage så hurtige som muligt — sig til, hvad du har brug for: en sikkerhedsplan, et par sætninger du kan sende til en ven, eller at vi taler om, hvad der føles mest overvældende lige nu.